Du er her

Julehilsen 2020

Kære Alle                                                                                      

 

2020 er et år Verden aldrig vil glemme, heller ikke os i Danmark. Vi savner vores aktiviteter i foreningslivet. Det at kunne tage til et korarrangement, synge sammen med lige stillede, dele glæden at synge sammen i et kor.

Vi prøver alle at komme igennem denne svære tid, med den usynlige krig – Corona bestemmer desværre over vores kalender.

Corona har givet os noget godt på TV på DR 1, nemlig fredag aften med Fællessang på afstand og alle de skønne morgensange. Det gør noget godt for os sangglade mennesker og vil give bonus ude i korene, når vi kommer på den anden side af Corona. Det vil helt sikkert øge jeres medlemstal.

2020 har lært os alle noget nyt de sociale medier, er utrolig vigtige at bruge til at informere medlemmer.

Vestjyske Folkekor 130-års jubilæum er flyttet til efteråret 2021 med forbehold pga. Corona.

I bestyrelsen arbejder vi på, at I får et uforglemmeligt jubilæum nemlig JERES FEST.

Rundt i korene er nogle stoppet for i år, andre fjernunderviser jeres sangere.

Et af årets højdepunkter er alle de Julekoncerter, nogle er allerede aflyst og andre bliver på live stream. Vi kommer til at savne den store højtid for kor, at synge/glæde mange mennesker, de ældre, de ensomme, de svage, kort sagt bare, at give dem en lille GLÆDE ved Juletiden.

Vi kan alle blive enige om, at 2021 kun kan blive bedre end 2020.

Husk at følge med inde på vores hjemmeside vestjyskefolkekor.dk eller på Facebook

Vi i bestyrelsen for Vestjyske Folkekor vil gerne ønske jer alle en Rigtig Glædelig Jul Samt et godt Nytår.

Vi glæder os til at se jer alle til arrangementer i 2021.  

Pas godt på jer selv til vi ses.

HUSK vi er her for jer.

 

                                                                                                                                                      

De bedste Jule ønsker                                                                                                                              

Vestjyske Folkekor

Annette Fousing

Formand

29452089                        

www.vestjyskefolkekor.dk

eller følg os på Facebook