Du er her

Vestjylland sang for fulde kraft(forårsstævne 2018)

Vestjylland sang for fulde kraft

Skrevet af, formand Annette Fousing

 

 

Lørdag den 24. februar 2018 afholdte Vestjyske Folkekor stævnet- Så Syng Da Vestjylland med dirigent Erling Lindgren i Vildbjerg Sports & Kulturcenter.

Så varmes der op.

Der var 102 sangere fra en stor del af Vestjyske Folkekor nemlig 10 kor ud af de 12 medlems kor var repræsenteret til stævnet.

Vi tyvstartede med en forprøve den 5. februar 2018, hvor alle deltagere fik en smagsprøve af værkerne. Vi arbejdede med værker fra – Et dusin danske sange 12 årstidssange af Iben Krogsdal, Niels Brunse, Erik Sommer og Erling Lindgren og 10 forårssange + 1 af Erling Lindgren og Lars Busk Sørensen.

Det er en god måde at snuse til værkerne ved en forprøve. På selve stævnedagen kommer deltagerne hurtigere igennem værkerne og får mulighed for at arbejde mere i dybden med hvert enkelt værk.

​ 

Erling Lindgren på piano, Lene Grimal på saxofon og Morten Hansen på kontrabas.

                                                                                         

Stævnet som er blevet kaldt forårsstævne i 127 år er og bliver en fantastisk tradition for kredsen og medlemmerne. Stævnet er ikke bare et stævne, hvor sangerne kommer for at få lært en masse nyt. Nej, det er ligeså meget kammeratskab på tværs af korene og det ses og høres tydeligt til sådan et stævne. Det er blevet til venskab på tværs af generationer i alle aldre, det er nemlig det fantastiske sang–kor–musik kan.

 

Vi er alle med til at udvikle sangen-musikken og sætte præg på, hvordan den udvikler sig frem over og det skal den gøre i mange generationer endnu. Den tradition der var i gamle dage med sang og fællesskabet med sang-musik. JA! Den er ved at være her igen og det samler mange mennesker til maraton sang bla. med Højskolesangbogen. Det skal vi som arbejder med kor benytte os af og være gode til at udvikle på.

Generalprøven før koncerten.

 

Vi havde 2 fantastiske musikere udover Erling Lindgren til at spille på saxofon Lene Grimal og på kontrabas Morten Hansen

Stævnet sluttede af med en åben koncert, hvor 32 gæster kom og hørte, hvad vi havde lært.

Det er altid et tidspunkt, hvor jeg som formand tænker, hvordan kommer det til at lyde. Jeg lettede et par centimeter fra gulvet, da jeg hørte de fantastiske og flotte klare toner, som klingede så smukt sammen. Det er noget af en opgave for dirigenten at få det til at lyde så flot. Vi skal tænke på at sangerne kommer fra 10 vidt forskellige kor som slet ikke synger de samme genre af værker.

 

Efter, hvert et stævne bliver der et tomrum efter 2 års forarbejde, men til koncerten fik vi i bestyrelsen vores gave for vores arbejde nemlig den flotte koncert. Tusinde tak alle deltagere for denne store oplevelse, vi glæder os til at se jer alle igen.