Du er her

Sang, glæde, lykke og bekræftelse på livet(Workshop 2013)

Sang, glæde, lykke og bekræftelse på livet

Skrevet af Annette Fousing: Formand VF

 

      Opvarmning.

Lørdag den 26. oktober 2013 afholdte Vestjyske Folkekor workshop med Professor Jim Daus Hjernøe i Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

Vi, der har arbejdet med Jim, ved at han er en fantastisk mand, en humørspreder og giver sig fuldt ud, når han arbejder med musik og sang. Vi var mange som havde glædet os til denne dag. Når man har oplevet Jim engang, så vil man gerne opleve ham igen og igen.

Jim er fantastisk dygtig til, at få alle sangere/deltagere med til det han laver. Jim arbejder ihærdigt på, at alle sangere skal få noget med sig hjem, som sangerne kan bruge ude i sit eget kor.

Det var også det, de 45 deltagere oplevede til stævnet, hvor vi alle fik en vitaminindsprøjtning af glæde, gå på mod, lærte at stole på os selv og en masse ny sangteknik, vi kan bruge hjemme i vores lokale kor. Deltagerne kom fra 10 ud af vores 13 kor som er medlem af kredsen, og ej at forglemme de personlige medlemmer der deltog.

Det er altid dejligt med opbakning til arrangementerne der bliver planlagt i kredsen, men det kunne have været rart med lidt flere deltager. De der ikke kom til stævnet mistede en stor oplevelse.

 Jim Daus Hjernøe.

Til dette stævne var der en del dirigenter, hvilket var rart at se. Det er jo dirigenterne ude i korene der har brug for at lære nyt, som de kan tage med sig hjem og bruge rundt i korene.

Stævnet/workshop er et stævne, hvor sangere virkelig kan udfordre sig selv med nye værker og sangteknikker. Det må vi sige vi alle fik i år, og jeg tror at alle gik/kørte hjem med en dejlig fornemmelse af glæde, sangen, musikken og bare oplevelsen af Jim. Mange har fortalt efter stævnet, at de er helt høje endnu efter stævnet med Jim.

Når sådan en stævnedag er slut kan man tænke tilbage på 3 års arbejde, hvor alt er planlagt til den mindste detalje og læne sig godt tilbage efter en vellykket dag.

Det eneste som arrangør jeg kunne ønske mig var, at disse stævner gik lidt langsommere. Stævnerne går alt for hurtige og inden vi ser os om er dagen forbi.